Sublimt rækkehus i Hellerup.
Dette yderst flotte og imponerende rækkehus byder på flere indretningsmuligheder over husets 4 plan.
Fra husets forhave ankommer man ind i entréen, og videre ind til et stort åbent køkken-alrum med god plads til det store spisebord, et lækkert skræddersyet snedkerkøkken med alle hårde hvidevarer samt gaskomfur og ovn.
Stuen har et flot lysindfald og ligger i åben forbindelse med køkken-alrummet og har udgang til en asiatisk inspireret have. Stuen har en pejs.
Fra køkken-alrummet går man op trappen til første salen. Her findes en møblerbar repos, som er oplagt at indrette til kontor, et meget stort soveværelse med indbyggede skabe og balkon samt et større badeværelse med dobbelt brusebad.
På anden salen (tagetagen)findes et 38 m2 stort værelse samt endnu et badeværelse.
Høj og tør kælder på 67 m2, med en gang med store garderobeskabe, et værelse, et badeværelse med brus og udgang fra huset. Stort bryggers og et depotrum med ekstra køle/frys samt et stort vinkøleskab. Et hus med mange lækre detaljer!!
Huset vil være umøbleret.
Udlejes ikke som delebolig!!
Området:
På en helt central beliggenhed i Hellerup i nærheden af skoler, international skole, institutioner, mange gode indkøbsmuligheder på Strandvejen, ligesom der ikke er langt til f.eks. badestrand eller sejlklub.
Hellerup er en skøn by, der ligger ca. 8 km nord for København K. Her finder man det hele.: Havn, strand, skov, parker, shopping og en hyggelig atmosfære. Hellerup er kendt for de mange butikker, isboder og hyggelige cafeer og restauranter. Kører man lidt op ad strandvejen mod Charlottenlund findes Charlottenlund Fort, Bellevue Strand og Bernstof Slot/Park.
Hellerup er desuden kendt for sine gode skoler og institutioner. Hellerup byder på mange gode tilbud inden for kunst, kultur, events, sports og fritidsaktiviteter. Hellerup Station ligger centralt og forbinder næsten alle S-toge, samt Kystbanen. Det tager kun 10 min. med toget til København Centrum.
Hellerup har primært villa, rækkehuse og gamle flotte lejligheder. Man skal bo i Hellerup hvis man vil bo centralt, men alligevel være tæt på alt.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL UDLEJES? Så ring til Housing4rent på tlf.: 53 53 45 51 eller send os en e-mail: info@housing4rent.dk
Se mere om os her: