Pragtfuldt rækkehus med naturen i baghaven
Ved henvendelse venligst noter dit tlf nr.!!
Pragtfuldt rækkehus i Nærum med et flot interiør og en velindrettet planløsning på 180 kvadratmeter såvel som en attraktiv beliggenhed klos op ad naturen. Rækkehuset er velplaceret i et roligt kvarter, hvor børnefamilier trives.
Køkken-alrummet udgør boligens primære samlingssted, hvor et formfuldendt Svane-køkken fra 2020 gør sig bemærket med fronter i nuancen skovgrøn suppleret af en central kogeø i egetræ. Køkkenet indbyder til fælles madlavning. Pejsestuen i underetagen udgør et ideelt opholdsmiljø, hvor vældige vinduespartier lader dagslyset strømme ind.
Der er kort afstand til dagligdagens fornødenheder, udvalgte skoler, pasningstilbud og uddannelsessteder såvel som dagligvarebutikker og fritidsaktiviteter. Nærum er kendt for sine stisystemer gennem naturen til sportsfaciliteter såsom tennis, spejder, svømning, atletik og fodbold.
Området: På trods af denne naturidylliske beliggenhed er man samtidig tæt på offentlig transport og motorvejstilkørsel – man kan komme ind til København på kun 17 minutter med toget eller bilen.
En kort tur med Nærumbanen til Lyngby finder man mange indkøbsmuligheder med Lyngby Storcenter, Magasin og den meget hyggelige hovedgade. Her finder du også mange cafeer og restauranter, samt biografen Kinopalæet. På trods af den private beliggenhed er der kun 5 minutter i bil til Skodsborg strand.